Flyttedag for Flyvefisken.


Den 29/6 blev Niels Witthøfft’s hjemme konstruerede og hjemmebyggede Experimetal fly Flyvefisken flyttet til sit kommende hjem på Egeskov Slot.
Vi var 5 morgenfriske der mødtes i Avedøre og pakkede bilerne og satte anhængerne på, og drog til Fyn.
Pga af højsæson og travlhed blev den i første omgang stillet i samme hal som biler der venter på udstilling. Om et par måneder skal vi så tilbage til Egeskov og hjælpe med at samle den igen. Herefter skal den op og hænge mellem de andre flyvere, overfor Himmellusen.
Vi glæder os overordentligt meget på Niels’s vegne, at han livslange idé og projekt nu bliver vist frem for publikum og kommer til at indgå i udstillingen på Egeskov slot. Fuldt fortjent.